Beskrivelse : En lys karakterfuld undergæret øl som kendetegnes ved den rene maltsmag og et markant bidrag fra humlen. Humle anvendes for at tilføje markant frugtagtig og blomsterrig aroma og smag. Det er almindeligt at tilsætte store mængder humle sent i kogningen. Tørhumling er almindelig for stilarten. Humlekarakteren i aroma og smag skal være frisk. Aroma : Fraværende til svag maltaroma. Middel til kraftig humlearoma. Alle humletyper tillades. Fraværende til svagt niveau af DMS og diacetyl. Udseende: Halmgul til gylden. Kraftigt skum. Klar til let tåget. Smag: Svag til middel, lys maltsmag, som ikke må dominere. Middel til kraftig humlesmag og -bitterhed. Krop: Let til medium krop. Kraftig karbonering. Eksempler: Jämtland Hell, Victory Prima Pils, Hornbeer Dryhop, Svaneke Pilsner.
Danske Øl-stilarter 2022 Ver. 1.0
Elektronisk udgave af Stilarts definitionerne, udgivet af Danske Øldommere 2022 1. udgave - kommentarer og forbedringer bedes sendes til stilart@svarrer.dk
Michael Svarrer
Forklaringer på fagudtryk og EBC farveskalaen. OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram per liter. FG eng. Final Gravity. øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram/liter. IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU men opleves som forskellige. EBC eng. European Brewing Convention – her en skala for øllets farve på malt og øl. Den anvendte skala skal er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.