Prev Add About Next

OG : 1.050 - 1.075
FG : 1.010 - 1.018
ABV : 5.0% - 7.5%
IBU : 40 - 60
EBC : 15 - 35

Beskrivelse :
En kraftig humlet pale ale med engelske humletyper. Blandt engelske bryggerier bruges benævnelsen IPA i flæng - ofte til øl, der hverken er stærkere eller mere humlet end deres standardøl. Sådanne øl hører ikke til i denne stilart.

Aroma :
Svag til middel maltaroma med karakter af karamel og kiks. Middel til kraftig humlearoma, som kan have karakter af græs, blomster og harpiks/fyrrenåle. Fraværende til svagt niveau af frugtestere. DMS og diacetyl må ikke forekomme.

Udseende:
Lys ravfarvet til kobberfarvet. Kraftigt og holdbart skum. Klar til let tåget.

Smag:
Svag til middel sødlig maltsmag med karakter af karamel og kiks. Middel til kraftig humlesmag og - bitterhed.

Krop:
Medium krop. Medium karbonering.

Eksempler:
Fullers IPA, Shepherd Neame IPA, Nørrebro Bombay Pale Ale, St. Austell Proper Job

Danske Øl-stilarter 2022 Ver. 1.1

Elektronisk udgave af Stilarts definitionerne, udgivet af Danske Øldommere 2022 1. udgave - kommentarer og forbedringer bedes sendes til stilart@svarrer.dk

Michael Svarrer

Forklaringer på fagudtryk og EBC farveskalaen.
OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram per liter.
FG eng. Final Gravity. øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram/liter.
IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU men opleves som forskellige.
EBC eng. European Brewing Convention – her en skala for øllets farve på malt og øl. Den anvendte skala skal er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.

EBC 3-6 Lys halmgul
EBC 7-10 Halmgul
EBC 11-15 Gylden
EBC 15-25 Ravfarvet
EBC 25-35 Kobberfarvet
EBC 35-45 Mørk kobberfarvet / lys brun
EBC 45-60 Rødbrun / brun
EBC 60-80 Mørk rødbrun / mørkebrun
EBC 80-100 Rødsort / brunsort
EBC 100+ Sort