Prev Add About Next

OG : ≥ 1.064
FG : 1.015 - 1.030
ABV : 6.3% - 9.5%
IBU : 35 - 65
EBC : 60 - 100

Beskrivelse :
En undergæret porter, udviklet som østersølandenes version af den engelske imperial stout. Baltisk porter har ofte maltsmag som en engelsk porter og en begrænset ristet karakter som en schwarzbier, men med en højere OG og et højere alkoholindhold end dem begge. Meget kompleks med karakter af malt og mørk frugt. Oprindeligt overgæret, men mange bryggerier tilpassede deres opskrifter til undergæring. Generelt anvendes lagergær (eller man gærer koldt, hvis der anvendes ale-gær, som det kræves i Rusland). Der bruges münchnermalt eller wienermalt som basismalt og derudover chokolademalt eller sort malt. Der anvendes europæiske humler (typisk Saaz). Der kan tilsættes karamelmalte og/eller sukker.

Aroma :
Svag til middel ristet maltaroma, som kan have karakter af lakrids, karamel og brun farin. Fraværende til svag humlearoma. Svag til kraftig alkoholkarakter, som eventuelt kan virke sprittet. Fraværende til middel niveau af frugtestere, der kan have karakter af tørret frugt. Fraværende til svagt niveau af DMS. Diacetyl må ikke forekomme.

Udseende:
Mørkebrun til sort. Kraftigt og holdbart skum, der er hvidt til lysebrunt. Klar til let tåget.

Smag:
Middel til kraftig sødlig maltsmag, som kan have karakter af lakrids, karamel og brun farin. Ingen brændte eller hårdt ristede noter. Svag til middel humlebitterhed, som kun netop balancerer sødmen. Humlesmag bemærkes ikke. Middel til kraftig vinøs alkohol.

Krop:
Medium til fyldig krop. Medium til kraftig karbonering.

Eksempler:
Royal Stout, Zywiec Porter, Baltika 6 Porter

Danske Øl-stilarter 2022 Ver. 1.1

Elektronisk udgave af Stilarts definitionerne, udgivet af Danske Øldommere 2022 1. udgave - kommentarer og forbedringer bedes sendes til stilart@svarrer.dk

Michael Svarrer

Forklaringer på fagudtryk og EBC farveskalaen.
OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram per liter.
FG eng. Final Gravity. øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram/liter.
IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU men opleves som forskellige.
EBC eng. European Brewing Convention – her en skala for øllets farve på malt og øl. Den anvendte skala skal er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.

EBC 3-6 Lys halmgul
EBC 7-10 Halmgul
EBC 11-15 Gylden
EBC 15-25 Ravfarvet
EBC 25-35 Kobberfarvet
EBC 35-45 Mørk kobberfarvet / lys brun
EBC 45-60 Rødbrun / brun
EBC 60-80 Mørk rødbrun / mørkebrun
EBC 80-100 Rødsort / brunsort
EBC 100+ Sort