Prev Add About Next

OG : ≥ 1.070
FG : 1.014 - 1.028
ABV : ≥ 7.0%
IBU : ≥ 50
EBC : 80 - 200

Beskrivelse :
En bred kategori af kraftige stouts, som inkluderer afdæmpede engelsk-inspirerede versioner og voldsommere amerikansk-inspirerede versioner. Der er tale om intenst smagende mørke ales med ristet maltsmag og smag af mørk eller tørret frugt. Varmende og bittersød afrunding. De enkelte komponenter skal smelte sammen til en kompleks, men harmonisk øl. Imperial Stout har ingen øvre alkoholgrænse. Øllet må dog ikke virke sprittet. Amerikanske versioner har typisk mere bitterhed, ristet karakter og humlesmag end de engelske, som har en kompleks maltsammensætning. Alt imellem engelsk og amerikansk er tilladt. Alle typer humle må anvendes. Amerikansk eller engelsk ale-gær benyttes.

Aroma :
Middel til kraftig ristet maltaroma, som kan have karakter af chokolade, karamel, kaffe, lakrids, brændt malt og aske. Svag til kraftig humlearoma. Alle humletyper tillades. Svag til middel vinøs alkohol, som ikke må virke sprittet. Fraværende til middel niveau af frugtestere, der kan have karakter af tørret frugt. DMS og diacetyl må ikke forekomme.

Udseende:
Mørk rødbrun til sort. Svagt til kraftigt skum. Klar til let tåget.

Smag:
Middel til kraftig ristet maltsmag, som kan have karakter af chokolade, karamel, kaffe, lakrids, brændt malt og aske. Svag til kraftig humlesmag. Middel til kraftig humlebitterhed. Maltsødmen skal være i balance med humlebitterhed og den ristede bitterhed.

Krop:
Fyldig krop. Svag til kraftig karbonering.

Eksempler:
Mikkeller George, Samuel Smith's Imperial Stout, Amager Hr. Fredriksen, Brooklyn Black Chocolate Stout, De Molen Hel & Verdoemenis

Danske Øl-stilarter 2022 Ver. 1.1

Elektronisk udgave af Stilarts definitionerne, udgivet af Danske Øldommere 2022 1. udgave - kommentarer og forbedringer bedes sendes til stilart@svarrer.dk

Michael Svarrer

Forklaringer på fagudtryk og EBC farveskalaen.
OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram per liter.
FG eng. Final Gravity. øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram/liter.
IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU men opleves som forskellige.
EBC eng. European Brewing Convention – her en skala for øllets farve på malt og øl. Den anvendte skala skal er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.

EBC 3-6 Lys halmgul
EBC 7-10 Halmgul
EBC 11-15 Gylden
EBC 15-25 Ravfarvet
EBC 25-35 Kobberfarvet
EBC 35-45 Mørk kobberfarvet / lys brun
EBC 45-60 Rødbrun / brun
EBC 60-80 Mørk rødbrun / mørkebrun
EBC 80-100 Rødsort / brunsort
EBC 100+ Sort